viden

• IPA^(key): /viːðən/, [ˈʋiðð̩n]
• Homophone: hviden

viden

1. gerund of vide

viden c

1. knowledge
   • 2009, Karen Wistoft, Sundhedspædagogik - viden og værdier, Hans Reitzels Forlag, →ISBN, page 92:

     Begrebet værdifrihed angår den klassiske diskussion om, hvorvidt der findes en objektiv viden, altså en viden løsrevet fra værdier.

     The concept of valuefreeness concerns the classical discussion of whether objective knowledge, that is, knowledge separated from values, exist.

   • 2009, Mogens Meilby, Journalistikkens grundtrin : fra ide til artikel, Forlaget Ajour, →ISBN, page 38:

     Kilderne - i hvert fald de mere professionelle af dem, eller dem der har professionel bistand - ligger inde med en viden, som vi får sværere og sværere ved at hamle op med.

     The sources - at least, the more professional ones, or the ones with professional guidance - have knowledge, with which it becomes increasingly hard for us to compete with.

   • 2011, Jon Rostgaard Boiesen, Kåre Blinkenberg, Astrid Nonbo Andersen, Mathias Hein Jessen, Venstrefløjens nye Tænkere - en Introduktion, BoD – Books on Demand, →ISBN, page 105:

     Den ubevidste viden er altså ikke en viden, der skal graves frem fra ens indre, men som skal findes i den sammenhæng, vores bevidste viden indgår i – bag om ryggen på os.

     The unconscious knowledge is thus not a knowledge that must be produced from one's innards, but which must be found in the context which our conscious knowledge is a part of – behind our backs.

• “viden” in Den Danske Ordbog

• vidēsne

Univerbation of vidēs +‎ ne with subsequent iambic shortening in pre-stressed position.

viden

1. (expressive or ironic, usually with ut or another relative and indicative or subjunctive) do you see (how...)? would you look at that! see, behold, lo!

• “uideō” on page 2269 of the Oxford Latin Dictionary (2nd ed., 2012)