trætte

See also: trätte

Danish

Pronunciation
  • IPA(key): /trɛtə/, [ˈtˢʁ̥ad̥ə], [ˈtˢʁ̥ɑd̥ə]

Etymology 1

From Old Norse þræta, cognate with Norwegian trette, Swedish träta. Derived form the following verb.

Noun

trætte c (singular definite trætten, plural indefinite trætter)

  1. (archaic) feud
Declension
Declension of trætte
common
gender		 Singular Plural
indefinite definite indefinite definite
nominative trætte trætten trætter trætterne
genitive trættes trættens trætters trætternes
Derived terms

References

Etymology 2

From Old Norse þræta, cognate with Norwegian trette, Swedish träta.

Verb

trætte (past tense trættede, past participle trættet)

  1. (intransitive) to fight, feud, bicker.
Conjugation
Inflection of trætte
present past
simple trætter trættede
perfect har trættet havde trættet
passive — —
participle trættende trættet
imperative træt —
infinitive trætte —
auxiliary verb have —
gerund trætten —

References

Etymology 3

Derived from the adjective træt. Compare Norwegian trette, Swedish trötta.

Verb

trætte (past tense trættede, past participle trættet)

  1. (transitive) to tire, exhaust (to cause to be tired)
Conjugation
Inflection of trætte
present past
simple trætter trættede
perfect har trættet havde trættet
passive trættes trættedes
participle trættende trættet
imperative træt —
infinitive trætte —
auxiliary verb have —
gerund trætten —

References

Etymology 4

See the etymology of the corresponding lemma form.

Adjective

trætte

  1. definite singular of træt
  2. plural of træt
This article is issued from Wiktionary. The text is licensed under Creative Commons - Attribution - Sharealike. Additional terms may apply for the media files.