tilfældig

Danish

Etymology

tilfælde +‎ -ig

Adjective

tilfældig (neuter tilfældigt, plural and definite singular attributive tilfældige)

  1. random

Inflection
Inflection of tilfældig
Positive Comparative Superlative
Indefinte common singular tilfældig mere tilfældig mest tilfældig2
Indefinite neuter singular tilfældigt mere tilfældig mest tilfældig2
Plural tilfældige mere tilfældig mest tilfældig2
Definite attributive1 tilfældige mere tilfældig mest tilfældige
1) When an adjective is applied predicatively to something definite, the corresponding "indefinite" form is used.
2) The "indefinite" superlatives may not be used attributively.

Derived terms

References
This article is issued from Wiktionary. The text is licensed under Creative Commons - Attribution - Sharealike. Additional terms may apply for the media files.