skændig

Danish

Etymology

From Middle Low German schendich.

Pronunciation
  • IPA(key): /skɛndi/, [ˈsɡ̊ɛnd̥i]
  • Rhymes: -ɛndi

Adjective

skændig

  1. disgraceful, scandalous, nefarious, outrageous

Inflection
Inflection of skændig
Positive Comparative Superlative
Indefinte common singular skændig skændigere skændigst2
Indefinite neuter singular skændigt skændigere skændigst2
Plural skændige skændigere skændigst2
Definite attributive1 skændige skændigere skændigste
1) When an adjective is applied predicatively to something definite, the corresponding "indefinite" form is used.
2) The "indefinite" superlatives may not be used attributively.

Derived terms
  • skændighed
This article is issued from Wiktionary. The text is licensed under Creative Commons - Attribution - Sharealike. Additional terms may apply for the media files.