fæst

See also: fäst and -fæst

Old English

Etymology

From Proto-West Germanic *fastu, *fast, from Proto-Germanic *fastuz; see it for cognates and further etymology.

Pronunciation
  • IPA(key): /fæst/

Adjective

fæst (superlative fæstost or fæstest or fæstast)

  1. firm, stable; constant

Declension
Declension of fæst — Strong
Singular Masculine Feminine Neuter
Nominative fæst fæst fæst
Accusative fæstne fæste fæst
Genitive fæstes fæstre fæstes
Dative fæstum fæstre fæstum
Instrumental fæste fæstre fæste
Plural Masculine Feminine Neuter
Nominative fæste fæsta, fæste fæst
Accusative fæste fæsta, fæste fæst
Genitive fæstra fæstra fæstra
Dative fæstum fæstum fæstum
Instrumental fæstum fæstum fæstum
Declension of fæst — Weak
Singular Masculine Feminine Neuter
Nominative fæsta fæste fæste
Accusative fæstan fæstan fæste
Genitive fæstan fæstan fæstan
Dative fæstan fæstan fæstan
Instrumental fæstan fæstan fæstan
Plural Masculine Feminine Neuter
Nominative fæstan fæstan fæstan
Accusative fæstan fæstan fæstan
Genitive fæstra, fæstena fæstra, fæstena fæstra, fæstena
Dative fæstum fæstum fæstum
Instrumental fæstum fæstum fæstum

Derived terms

Descendants
  • Middle English: fæst, fest, fast
This article is issued from Wiktionary. The text is licensed under Creative Commons - Attribution - Sharealike. Additional terms may apply for the media files.