doodbliksemen

Dutch

Etymology

From dood + bliksemen.

Pronunciation

  • IPA(key): /ˈdoːtˌblɪksəmə(n)/
  • Hyphenation: dood‧blik‧se‧men

Verb

doodbliksemen

  1. (transitive) to kill by lightning
  2. (transitive) to kill by electricity, a powerful flash of light, or anything else resembling lightning

Inflection

Inflection of doodbliksemen (weak, separable)
infinitive doodbliksemen
past singular bliksemde dood
past participle doodgebliksemd
infinitive doodbliksemen
gerund doodbliksemen n
main clause subordinate clause
present tense past tense present tense past tense
1st person singular bliksem doodbliksemde dooddoodbliksemdoodbliksemde
2nd person sing. (jij) bliksemt doodbliksemde dooddoodbliksemtdoodbliksemde
2nd person sing. (u) bliksemt doodbliksemde dooddoodbliksemtdoodbliksemde
2nd person sing. (gij) bliksemt doodbliksemde dooddoodbliksemtdoodbliksemde
3rd person singular bliksemt doodbliksemde dooddoodbliksemtdoodbliksemde
plural bliksemen doodbliksemden dooddoodbliksemendoodbliksemden
subjunctive sing.1 blikseme doodbliksemde dooddoodbliksemedoodbliksemde
subjunctive plur.1 bliksemen doodbliksemden dooddoodbliksemendoodbliksemden
imperative sing. bliksem dood
imperative plur.1 bliksemt dood
participles doodbliksemenddoodgebliksemd
1) Archaic.
This article is issued from Wiktionary. The text is licensed under Creative Commons - Attribution - Sharealike. Additional terms may apply for the media files.