blæver

blæver n (singular definite blæveret, not used in plural form)

1. a blubbery substance
   • 2014, Carina Riber, Flemming Rasch, Freddy E. Silva, Gudrun Østergaard, Heidi Fjelstrup, Jesper Rugård Jensen, Lars Kramhøft, Manfred Christiansen, Mikkel Harris Carlsen, Patrick Leis, Stig W. Jørgensen, De andres blod, Valeta, →ISBN:

     Tyk, sort blod gled ned fra den glinsende klump. Jeg gravede roligt igennem blæveret i bughulen, til jeg fandt vej til nyrerne.

     Thick, black blood flowed down from the glistening clump. I calmly dug my way through the blubber in the abdominal cavity, until I found my way to the kidneys.

   • 2017, Niels Birger Wamberg, Min Far og mig, Gyldendal A/S, →ISBN:

     Hviden lod han blive hængende inde i hulrummet, fordi han ikke kunne lide blæveret, ...

     He let the white remain hanging inside the cavity, because he didn't like the blubber, ...

   • 2010, Christina Hagen, Sexdronning, Gyldendal A/S, →ISBN:

     Jeg hader blæveret, der erstatter en kvindes biceps, og den måde blæveret blævrer endnu mere, når hun læner sig forover og trykker overarmen ind mod sin overkrop, så blæveret bliver til regulær budding.

     I hate the blubber that replaces a woman's biceps, and the way the blubber blubbers even more when she leans forwards and presses her upper arm towards my torso, such that the blubber becomes outright pudding.

• “blæver” in Den Danske Ordbog
• “blæver” in Ordbog over det danske Sprog